er det fælles rum for levende væseners aktivitet. Vekselvirkningen mellem mennesker, dyr, planter, jord og klima skaber landskabet. Menneskets aktiviteter indvirker i særlig grad på landskabet og på betingelserne for flora og fauna. Da mennesket for 6000 år siden indførte landbruget og begyndte at holde husdyr og dyrke afgrøder, tæmmede det i en vis forstand floraen og faunaen. I dag, årtusinder senere, er alt landskab i Danmark at regne som kulturlandskab. Landskabet er desuden basis for samfundets territorialitet, for ejendomsretten, og landskabet er den fælles forvaltningsflade, som den arealbundne administration i stat, amter og kommuner arbejder inden for. Landskabet er endvidere grundlaget for dannelsen af den rumlige del af menneskets identitet, hvad enten den er forankret på et nationalt, regionalt eller lokalt niveau. Tænk blot på Oehlenschlägers romantiske besyngelse af kulturlandskabet.