Det er svært at spå. Også om fortiden. Men det har været formålet med et af ph.d. projekterne i Foranderlige Landskaber, som har fokuseret på at udvikle metoder til at forudsige arkæologiske fund i landskabet. Krystalkuglen i dette projekt er statistiske analyser og Geografiske Informationssystemer.

Baggrund
Baggrunden er alvorlig nok. Hvert år forsvinder der arkæologisk kildemateriale fra det danske kulturlandskab, og det sker i alarmerende hast. Enhver beslutning om at ændre på landskabet, hvad enten der er tale om byggemodning, motorveje, skovrejsning - eller såmænd bare efterårspløjningen, er samtidig i praksis en beslutning om at ødelægge arkæologiske fund. Da faget er afhængig af at have adgang til kildemateriale i landskabet, og da man ikke kan genskabe en population af arkæologiske fundpladser, betyder det i praksis at vi er stærkt i færd med at berøve fremtidens samfund muligheden for at fortælle historien om fortiden.
Et stort problem er, at en meget af det arkæologiske kildemateriale i praksis er usynligt i landskabet. Vi har ganske vist de monumentale gravanlæg, som stendysser og gravhøje, og de er delvist beskyttet ved fredning. Men disse anlæg fortæller kun en del af historien om livet dengang. Hovedparten af de arkæologiske fund ligger under flad mark, og derfor er de vanskelige at beskytte.

Indikative modeller
Men fundene ligger ikke tilfældigt fordelt i landskabet. Man har foretrukket at bo på bestemte steder og ved at modellere disse præferencer er det muligt at forudsige, hvor arkæologiske fund ligger tættest i landskabet. Resultatet er "indikative modeller", som er kort over landskabets arkæologiske potentiale. Ved hjælp af disse kort er det muligt at hjælpe både offentlige planlæggere og private brugere af landskabet til at lægge sine aktiviteter der, hvor det skader arkæologien mindst - eller til at være forberedt på, at nu bevæger man sig ind på et areal, hvor man skal planlægge med arkæologiske udgravninger.

Metoder
Spørgsmålet er, hvordan man gør. Sådanne modeller kan laves på adskillige måder, og et hovedspørgsmål for dette arbejde har været at finde ud af, hvordan og hvor godt de forskellige metoder virker.
Derfor er der lavet en række systematiske tests af fire forskellige metoder til at lave indikative modeller. De bygger alle på statistiske analyser af de kendte funds forhold til landskabet. Metoder

Modellernes anvendelse
Med disse modeller har vi et statistisk funderet grundlag for at hjælpe landskabsplanlægningen til en mere bæredygtig forvaltning af det arkæologiske kulturlandskab. De er et redskab til omkostningskontrol, både i den forstand, at arkæologiske udgravninger koster tid og penge, men også sådan at man reducerer den omkostning, som ligger i tabet af arkæologisk kildemateriale.