(logo)   det humanistiske fakultet
syddansk universitet
Foranderlige Landskaber
- center for strategiske studier i kulturmiljø, natur og landskabshistorie
 
Formål  |  Undersøgelsesområder  |  Centeret  |  Status  |  Deltagere  |  Institutioner  |  Publikationer  

Tilbage til Startside

Er jagt muligt i fuglebeskyttelsesområder?

Undersøgelser viser, at der er et potentiale for at forbedre jagten på frivillig basis. Spørgsmålet
er om de frivillige ordninger kan bruges som et instrument i den offentlige forvaltning af områder
med vandfugle. Målet er flere fugle, samtidig med at det er et vist jagtudbytte.

Anvendelsen af frivillige ordninger til koordinering af vandfuglejagten i Danmark, er undersøgt ved hjælp af spørgeskemaer. Skemaet er sendt til lokalforeninger under Danmarks Jægerforbund, der ligger i områder med mulighed for jagt på vandfugle - i alt 472. Jægernes erfaringer med de lokale aftaler viser, at de fleste mener jagten er blevet forbedret; men den største gevinst er et bedre kammeratskab, lokal accept af jagten og bedre moral blandt jægerne.

Mekanismen bag de frivillige ordninger er, at der sker en koordinering af jagten, som udover at udstikke fælles regler for jagten også betyder, at den enkelte jæger inddrager hensynet til andre jægere (og naturbrugere) når han planlægger jagten. De empiriske resultater understøtter således resultaterne fra teoretisk/økonomiske modeller for ressourceforvaltning. Eksempelvis viser "Tragedy of the Commons", at en koordineret - samfundsøkonomisk optimal - udnyttelse af en fælles ressource fører til en større samlet gevinst end, hvis alle træffer deres beslutninger på egen hånd som ved privatøkonomisk optimal udnyttelse.

De frivillige ordninger er eksempler på et værktøj, der kan åbne muligheden for fortsat jagt i højt prioriterede fuglebeskyttelsesområder. Der er dog en del ting, man skal gøre sig klart for at sikre den rette effekt. Det skal sikres, at alle interessenter er identificeret og at der er enighed om mål og retningslinier, ligesom ordningen skal administreres af en fælles brugergruppe, som det typisk er tilfældet ved de fundne frivillige ordninger. I sammenhæng med forvaltning af fuglebeskyttelsesområder vil det dog være nødvendigt med nogle retningslinier udstukket af en offentlig myndighed i samarbejde med de forskellige brugergrupper; I sådanne tilfælde vil der naturligvis ikke være tale om egentlige "frivillige" ordninger, men snarere en forvaltningsmodel, der har hentet inspiration fra disse.

Undersøgelsen er et forskningsprojekt under Foranderlige Landskaber af Schou, J.S. & T. Bregnballe 2000: Frivillige ordninger til jagtforvaltning. Arbejdsrapport fra DMU, under publicering.

Til oversigt Nye metoder til jagtregulering

Tilbage til Startside


SDU home | tilbage
Siden redigeret 03/02/2004 af Ken Rasmussen, webmaster.