Stednavnene viser tilstedeværelsen af en række bebyggelser der har været kontinuerligt i brug fra navngivningen og til i dag. Ved nyplacering af en landsby kan navnet følge med, og kontinuiteten anviser derfor ikke den præcise placering af den oprindelige bebyggelse. Ligeledes kan der ske navneskift således at gamle bebyggelser kan fremstå med yngre navne. Udbredelsen af de romanske kirker og de to ældste navnelag viser stor overensstemmelse med de arkæologiske fund. Det lidt yngre navnelag, især -torpnavnene, viser ikke samme tendens. Hovedparten af dem er vel her, som det også ofte er fremført, udtryk for en bebyggelsesekspansion i tidlig historisk tid. (Kortgrundlag: KMS & DJF)