Kort 7 viser fordelingen af intensivt og ekstensivt udnyttede arealer i perioden - en tolkning af fremlagte kilder til belysning af arealanvendelsen. Udgangspunktet er antagelsen om tilstedeværelsen af et dyrkningssystem med indmark og udmark.
Grundfladen repræsenterer de ekstensivt udnyttede arealer med forskellige typer af natur og halvnatur. Der er ikke tale om uudnyttet land, men om udmarksområder med våde og tørre overdrev (inkl. hede) og med mere eller mindre åbne partier af skov. Udmarksområderne bidrager i det væsentligste som fødegrundlag for dyreholdet og som forsyningssted for gavntræ og brændsel, men kan også, alt efter områdernes potentiale, være godt jagtterræn, fiskeområder, sankeområde for nødder og bær eller andet. Der kan desuden meget vel være en spredt bebyggelse tilstede i disse arealer og lejlighedsvis dyrkning. Det er også her vi vil finde bebyggelser med stærkt islæt af sekundære økonomier i form af fiskeri og handel baseret på vandtransport via de store åsystemer. En sådan basis gør at den foretrukne placering for agrare bebyggelser fraviges.
Udsnittene repræsenterer de arealer der med størst sandsynlighed er intensivt udnyttet, - hvor kulturpåvirkningen er størst og kulturminderne flest. Til disse områder knytter sig bopladssporene, hovedparten af gravlægningerne og de bevidst deponerede oldsager. Udsnittene kan rumme en eller flere tætliggende bebyggelser og deres indmark. Alt andet lige vil indmarken befinde sig på arealerne nærmest landsbyen idet den kræver tilførsel af næringsstoffer og er arbejdsintensiv. Grænsen mellem ind- og udmark er på sin vis arbitrær. Dermed menes at der har været en glidende overgang mellem intensivt og ekstensivt udnyttede arealer. I det lange tidsrum der her behandles, vil der nødvendigvis også optræde perioder med regression og ekspansion i areal og udnyttelsesgrad.
Ved at pege på områder med formodet høj hyppighed af jorddækkede arkæologiske levn, er der ikke foretaget nogen kvalitativ værdisættelse mellem forskellige typer af kulturminder. Dette valg er foretaget ud fra den betragtning at vi som arkæologer kun sjældent kan skønne om kvaliteten uden først at udgrave det jorddækkede. Uden for de udpegede, intensivt udnyttede arealer kan der også optræde særligt velbevarede og særegne fund f.eks. i vådområderne. I disse nedlægges gennem lange perioder af forhistorien ofringer til guderne i form af våben, mennesker, husdyr, mad, smykker og andet. I udpegningen medgår heller ikke en vurdering af potentialet for at kunne fremdrage naturvidenskabeligt prøvemateriale til belysning af det omgivende miljø. Således vil det være værdifuldt at bevare vådbund med mulighed for udtagning af pollendiagrammer - små lokaliteter for lokale diagrammer i forbindelse med de intensivt udnyttede arealer - og større søer med et vist opland til belysning af den regionale vegetationsudvikling. Det skal bemærkes at de udpegede områder ofte har en lav frekvens af egnede prøvetagningssteder.